Tekst: Ingvar Moe / Musikk: ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂyvind Staveland
NÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥r verdo bler dumme,sÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ leita
eg fram nÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ken gode ting;
Ein stÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøvete blom i ei veita,
ein mÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥se som fyke i ring.
Ein mÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ne e goÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ' nÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ' han velta
pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ ryggen og slappe av,
og fÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøllte drops mens di smelta,
ei velstelte, gammadle grav.
Og ungar e ogÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ' nÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥r di grine,
ein hund nÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ' du kjeme him,
ei kalde pils e vel fine?
Og sÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ e eg sÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ glad i rim.
Eg lika regnet som sipa
nÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ regnet e mildt og lett,
ei nyrensa, snille pipa,
og noken som helde meg tett.
Har du sitt kossen Drammen lyse
pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ vei fra OslobesÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøk?
Eg lika pyttar som fryse,
og sursild med masse lÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøk.
NÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ' jevedl slite og streva
seg inn i meg gong pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ gong
sÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ vidt attÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ' eg vÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ge leva,
dÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ laga eg ein toskjen song.
DÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ'e hjelp i ein blom og ein mÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥se,
ein mÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ne, ei grav og ein hund,
og fÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂølte drops i ein pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥se
di trÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂøsta ei lito stund.