Det er vor herrens år 1177. Didrik leder tempelridderne mod Jerusalems gyldne porte
Flere måneders vandring gennem golde ørkener og udmattende slag har gjort didrik tvivlsom
Men han samler styrkerne til et sidste slag
Til lyden af krigs hornene sætter didrik i galop
Ude i horisonten på toppen af jerusalems mægtige vægge aner han en skikkelse
Er det en mand med page? Nej, det en ASIE
Didrik trækker sværdet ud af skeden
Et ryk han har perfektioneret igennem det sidste årti
Hans ærkefjende Asien springer ned af jerusalems kolossale vægge og trækker sin krumme sabel
Didrik hopper af hesten og løber direkte imod ham med hævet sværd
Han hugger Asien over i et enkelt huk og knæler ved den døende asies side
Han hvisker i dens øre
Sådan går det når man dropper ud af gymnasie, din ukulturerede asie