Jeg læner mig frem imens du læner dig væk
Jeg spidser læberne men når aldrig frem
En stædig stilhed går på tur
Men hvad kan også siges nu
Du følger mig ud til døren
Med armene krydset af ren instinkt
Signalerne forstod jeg altid
Jeg valgte blot at se dem blindt
Jeg husker din flakken
Dit ubehjælpeligt frosne blik
Jeg disintegrerer
Som var mit skælv dit sidste træk
En stædig, en stædig
En stædig stilhed venter kun
En stædig, en stædig
En stædig stilhed venter kun
Jeg ku leve som et fnug
Under hjørnet af din seng
Aldrig være til besvær
Aldrig længes efter mere