Jag ser en bild frÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥n mitt barndomshem
minns det var sommaren -75.
Du gick med kjol i grÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂäset
hade skorna i din hand.
Vinden blÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ste en vÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂänlig vind
smekte sÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ varsamt emot din kind
Men tiden gÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥r
Dagarna blir till ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥r
Du ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂär flickan frÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥n igÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥r
Tid som varit, kan man aldrig fÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ igen
tid som kommer vÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂäntar alltid pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ en morgon
som ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂär bÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂättre ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂän idag.
Och jag ser dig dÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂär du bor
klÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂädd i kjol och fÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂör trÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥nga skor
du ville aldrig lÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂämna
det som varit bakom dig
Vinden blÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ser mot nya dar
du kan fÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂölja med eller stanna kvar
men tiden gÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥r och lÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂäker mina sÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥r
FÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂör jag ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂär flickan frÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥n igÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥r.
Tid som varit, kan man aldrig fÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ igen
tid som kommer vÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂäntar alltid pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ en morgon
som ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂär bÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂättre ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂän idag.
Tid som varit, kan man aldrig fÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ igen
tid som kommer vÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂäntar alltid pÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂ¥ en morgon
som ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂär bÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂättre ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂän idag.
Haaahhhhaaahhhhhaaaa
En morgon som ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂär bÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂättre ÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂÃÂän idag.