Morgengry i snehvidt klædt
Snart skal sejrsridt sande
Varsomt venter Daner på rette tid til gennembrud
Et sidste stød mod hvidekrist så sagnrig side stolt kan støttes
Middagsstund i blodrødt badet
Snart skal kamphorn lyde
I vinters hvide kulde skal vasse våben varmes
Af blodet fra knægte der fortid forsager
Og frænder der falskhed forkynder
Aftenskumring i gråsort svøbt
Snart skal fred forvises
Flere fakler tændes og hornet lyder højt
Belejrerne ind i mørket lokkes
Deres sidste skridt gennem tågen tages
Og usle liv ender i fælder af snører, sne og træ
Dødens skrig høres
Når kødet kløves
Og store sår skæres
Af skovens egne våben
Midnatsslør med valkor bragt
Snart skal belejring brydes
Når alle snarer til hjælp har været
Og fjender nok fra front forledt
Lyder hornene atter
Blæser til ilridt over værn og virke
Frænder der med vantro kigger på
Arngrims mænd med korsets hær i ryggen
Han vender flugt til angreb
Ved fælles front fordrives fjenden og nattens slag er ovre
Tilkende han sig og sine giver og sværger på sit liv
At hvidekrist fordrive