Et varsel om død til kyst bliver drevet af fygende storm
Tråden knækkes af klippe og hav
En thul til stranden går for tømmer at samle
Et varsel om død, båret af blæst
Sejl I revfyldte vande flænses på langs
Bølgeganger brydes
Ofret bliver fæ for Ægir at mildne
Greip tager fat
Stemmer af rædsel og frygt for Ran forsvinder i stormen
Skæbner til havs forgår
Thul på strand ser fredfyldt til da boven brydes
En kriger fra havet skal komme
Bølgeslag omkringvender skibet
Arngrim kastes til havs
Verdandes tråd flosses
Men liv bliver holdt ved lige af tanke
På slægtens stolthed og hævn
Sønderslagen krop på strand opskylles
Landet mærker Arngrims komme
Ved thulens ord han vågner
"Du er ventet"